Vejlemuseerne -VejleKunstmuseum Kunst og Design

Gentænk Kulturturismen - Destination Trekantområdet

© Vejlemuseerne
Photo: Vejlemuseerne

Med dette projekt ønsker destinationen at skærpe og styrke kulturturismen i området med særlig fokus på kulturhistoriske attraktioner, og med henblik på at tiltrække flere højtforbrugende kulturturister over flere dage i skuldersæsonen.

Gentænk Kulturturismen – Fremtidens bæredygtige kulturattraktioner i Destination Trekantområdet (sep21-sep24)

Ved at fokusere på et langsigtet ’new normal’ perspektiv i udviklingen af den lokale turisme, vil projektet skabe en mere robust og bæredygtig oplevelsesindustri til gavn for turister og det lokale kultur- og erhvervsliv. Projektet anerkender kulturen og kulturattraktionerne som katalysatorer for bæredygtig vækst indenfor turisme i området, da museerne, i modsætning til de private attraktioner, ikke er sæsonlukkede. Dermed er de fyrtårne for tiltrækningen af turister i skuldersæsonen ved at sammentænke flow, sammenhænge og ’wayfinding’ i mellem sig.

PartnereMuseum KoldingKongernes Jelling, MARK - Billund Kommunes MuseerDesignskolen KoldingVisit Vejle og Destination Trekantområdet.

 

De fire indsatsområder er:
 

ATTRAKTIONSUDVIKLING

Kulturattraktionerne i Destination Trekantområdet skulle gerne være en reason to go, særligt i skuldersæsonen. Projektet arbejder således med at skabe grobund for et verdensklasse kvalitetsløft i formidlingen på partnernes institutioner.
Der vil blive gået vidensbaseret til værks, og fokusområdet er udvikling af test- og evalueringsmetoder.

Projektet vil gøre brug af ekstern konsulentbistand, som skal hjælpe med at udvikle metoder og processer, der kan kvalitetsløfte formidlingen ude på museerne. Der vil blive udgivet publikationer, lavet workshop og på sigt afholdt en national konference om resultaterne af arbejdet.

 

PRODUKTUDVIKLING

Projektet arbejder med at udvikle kulturattraktionerne formidling således, at der kan skabes nye oplevelsespakker. Disse skal være med til at danne grobund for øget vækst til erhvervet og kulturinstitutionerne.

Yderligere vil der være et fokus på wayfinding. Wayfinding betegnelsen kommer fra museumsverdenen og dækker over fælles brede løsninger, som skal skabe sammenhænge og flow mellem oplevelser mhp. øget synlighed, overblik, turist- og gæsteservice og øget antal overnatninger. Projektet vil få udarbejdet en analyse af muligheder for Destinationens attraktioner, men forudser at det fx ville kunne være: infrastruktur (fx fælles shuttlebusser), digital infrastruktur (tech./app. vizgu.com, andet), turist-/gæsteservice før ankomst til destinationen, pakketeringer med private udbydere (oplev destinationen 1, 2, 3 dage), fælles billetbooking, fælles rabatordninger mhp. skuldersæson m.m.

 

KAMPAGNER

Destination Trekantområdet har fokus på international markedsføring, hvorfor projektet vil i et samarbejde med VisitDenmark iværksætte en kampagne i 2022. Den vil have fokus på destinationens kulturoplevelser og de nye oplevelsespakker i skuldersæsonmarkeder såsom Holland, Sverige og Norge.

 

ERFA NETVÆRK

Netværk til at sikre vidensdeling på tværs af kulturattraktioner og turismeerhverv

Netværkets udgangspunkt er projektet Gentænk Kulturturismen: Fremtidens bæredygtige attraktioner i Destination Trekantområdet, der vil styrke attraktionsudvikling, sammenhænge og flow på tværs af museer i destinationen, og med det skabe nye stærkere oplevelsesprodukter.

Omdrejningspunktet i netværket vil der

derfor være emner, der kan hjælpe med at åbne øjne, dele viden, informere og inspirere om nutidens og fremtidens brug af kulturattraktioner, særligt med henblik på turismen.

Hvert møde har et tema og en (eller flere) udefrakommende oplægsholder(ere) samt mulighed for dialog og videndeling generelt.

 

Projektet er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Maibrit Thomsen

Project Coordinator and Fundraising

maibrit@tdto.dk