Håndtryk mellem Martin Perregaard-Bitsch, Direktør for Destination Trekantområdet og Dan Granath, CEO for GoTo HUB

Nyt samarbejde mellem Destination Trekantområdet og bookingplatformen GoTo HUB gør ferieplanlægning nemmere

12.4.2024
© Destination Trekantområdet
Photo: Destination Trekantområdet

Enestående i Danmark: Destination Trekantområdet forener kræfter med bookingplatformen GoTo HUB for at tilbyde turister en mere ligetil måde at opleve området.

Destination Trekantområdet, som hvert år byder velkommen til millioner af udenlandske turister, indleder nu et innovativt samarbejde med det norske selskab GoTo HUB. Virksomheden har udarbejdet en service, der gør det let at samle oplevelser og overnatningssteder pakker og booke rejser via såvel selve destinationens som attraktionernes egne online-universer. Samarbejdet er det første af sin slags i Danmark og baner vejen for ny forbindelser mellem områdets turister, attraktioner og overnatningssteder.

Gør rejseplanlægning til en leg

- Vi er stolte over at være de første i Danmark, der arbejder sammen med GoTo HUB, lyder det fra Martin Perregaard-Bitsch, direktør for Destination Trekantområdet, som fortæller videre:

- Vores mål er at gøre det enkelt for vores gæster at finde og planlægge deres besøg hos os. Med GoTo HUB bliver det let at finde overnatningssteder og oplevelser, og det kommer vores erhverv til gode, at de har en direkte salgskanal, hvor vi samler alt fra destinationen.

Fra GoTo HUBs side er begejstringen også stor:

- Vores samarbejde vil ændre måden, folk tænker, når de planlægger en ferie i Destination Trekantområdet. Vi har meget gode erfaringer fra samarbejdspartnere i Norge og Sverige, men det her er vores første indtog på det danske marked, og vi er glade for, at det har været muligt at skabe et samarbejde med en så stærk partner som Destination Trekantområdet, siger Dan Granath, CEO hos GoTo HUB.

Mere end bare en ferie

Samarbejdet kommer til at bruge GoTo HUBs teknologi til at samle hoteller, ture og attraktioner i Destination Trekantområdet på ét sted, hvilket vil gøre det nemmere for turister at finde det, de har brug for, samtidig støtter det de lokale virksomheder.

Lige nu er projektet dog i en opstartsfase, hvor Destination Trekantområdet opfordrer overnatningssteder og attraktioner i området til at skrive sig op hos GoTo HUBs platform, der bliver kommer til at blive en integreret del af Destination Trekantområdets hjemmeside.

- Det er en god chance for vores lokale steder, fra de store til de helt små, at vise, hvad de kan, til flere mennesker. Når de er på GoTo HUBs platform, bliver de en del af det store udvalg, som gæster fra mange steder kan se og vælge imellem, siger Martin Perregaard-Bitsch.

Destination Trekantområdet hjælper alle de steder, der vil være med, så det er let for dem at tilmelde sig. De vil gøre det muligt for besøgende at planlægge hele deres tur til Trekantområdet på én gang. Det vil ikke kun gøre de lokale steder mere kendte, men også hjælpe hele områdets turisme.

- Vi håber, at mange vil tilmelde sig. Jo flere vi er, jo bedre en oplevelse og jo større et udvalg kan vi tilbyde vores gæster, lyder det fra destinationsdirektøren.

Med samarbejdet forbereder Destination Trekantområdet og GoTo HUB sig på fremtiden, hvor turismen i Destination Trekantområdet skal være langt mere bookbar, end det er tilfældet i dag.

- Vi ser frem til at se, hvordan dette samarbejde vil gøre en forskel for alle involverede parter, lyder det afslutningsvis fra Martin Perregaard-Bitsch.

 

Om Destination Trekantområdet

Destination Trekantområdet arbejder for at fremme turisme og kulturelle oplevelser i regionen, hvilket bidrager til økonomisk vækst og lokal stolthed. De fire kommuner, Billund, Fredericia, Kolding og Vejle, kendt internationalt for gæstfrihed og attraktive turistdestinationer, spiller nøgleroller i områdets turismeindsats.

Om Bookingportalen GoTo HUB

GoTo HUB, som har rødder i Norge, er en førende innovator inden for rejsebranchen, kendt for sin platform, der revolutionerer måden, vi tænker booking og markedsføring af rejseprodukter på. Grundlagt med en vision om at gøre det nemmere for brugere at udforske unikke rejseoplevelser, har GoTo HUB vist en bemærkelsesværdig vækst. Deres brugervenlige platform er blevet essentiel for destinationselskaber, hoteller og oplevelsesudbydere, der ønsker at nå ud til rejsende på en effektiv måde.

GoTo HUB er unik i sin tilgang til at skabe direkte forbindelser mellem rejsende og lokale udbydere, hvilket ikke alene styrker lokaløkonomierne men også understøtter bæredygtig turisme. Fra sit udspring i Norge har virksomheden udvidet sit fokus og arbejder nu med over 300 virksomheder i både Norge og Sverige, dækkende destinationer som blandt andet VisitOSLO, Visit Helsingborg, og Höga Kusten. Med 19 dedikerede ansatte fortsætter GoTo HUB med at innovere og udvide sine tjenester for at imødekomme den dynamiske efterspørgsel på rejsemarkedet. Gennem brugen af avanceret teknologi stræber de efter at optimere rejseoplevelsen, gør det nemmere end nogensinde at opdage og booke uforglemmelige ture.

 

For yderligere information eller opfølgende spørgsmål kontakt da presse- og kommunikationsansvarlig hos Destination Trekantområdet via e-mail simon@tdto.dk eller på telefon 54 55 60 81.